Vil du annoncere på Bogpriser.dk, skriv til os her
Bogen “Bjørnen kommer!” af Lene Fauerby;Mette-Kirstine Bak;

Bjørnen kommer!

af Lene Fauerby; Mette-Kirstine Bak

Bogtype: Paperback, Udgivelsesår: 1997, Udgave: 1

Gyldendal / ISBN 9788700287945

Beskrivelse: Billedbog med udgangspunkt i børns lege og fantasier, som de udspiller sig, når de voksne ikke blander sig. Fire mindre børn er alene hjemme og kaster sig straks over deres yndlingsleg styret af den ældste Maja, som ifører sig "bjørnepels" og jager en frydefuld skræk i livet på de yngre søskende. På et tidspunkt bliver hun dog så grebet af legen og fantasien, at hun bliver bange for bjørnen i sig selv og må ty til den øverste køje sammen med de tre andre. Heldigvis kommer mor i rette tid og redder dem fra det farlige bjørnetæppe. En herlig og farlig leg, som de fleste børn har stiftet bekendtskab med. Selv om den bedst opleves "live", skal den nok fremkalde en rislende gysen hos målgruppen de ca. 3 - 5 årige. Ikke mindst takket være de meget udtryksfulde og medlevende billeder af den debuterende illustrator, som med flotte ekspressionistiske virkemidler fint balancerer mellem det voldsomme og skrækindjagende og den trygge ramme, hvori historien udspilles. De stærke farver især blodrød, sor t og gul påført med brede penselstrøg danner en effektfuld kontrast til de humoristisk tegnede, spinkle figurer og detaljer. Med genkendelsens glæde og en let kriblende gysen kan slagets gang følges i tryg afstand og med en voksen ved siden. Vibeke Munch Kofoed© IBC