Vil du annoncere på Bogpriser.dk, skriv til os her
Bogen “Elefant - se også myg” af Anna Garde - G.E.C. Gads Forlag;Anna Garde;Jens Axelsen;K. T. Thomsen;Pia Jarvad;

Bogtype: Paperback, Udgivelsesår: 1998, Udgave: 1

Gyldendal / ISBN 9788700336162

Beskrivelse: Jens Axelsen? Jamen er det ikke ham med ordbøgerne? Jo, lige præcis! I anledning af hans 70 års fødselsdag har en række danske og udenlandske kollegaer og samarbejdspartnere bidraget til et festskrift, der eftertrykkeligt maner i jorden, at leksikografi skulle være en kedelig videnskab. Axelsen har arbejdet med ord og ordbøger i 43 af sine 70 år, og han har sat sig præg ikke kun på de røde dansk/engelsk og vice versa men også på retskrivning og tysk. Bogens 24 indlæg giver et godt indtryk af alvoren og dybden i denne sprogvidenskabelige disciplin, men den giver samtidig også et indblik i en forskerverden, der er præget af megen humor, stor faglig respekt og en stadig åbenhed for sprogets udvikling, sådan som det bl. a., beskrives i kapitlet "Chatte, simre, surfe". Det fremgår ikke, om samtlige indlæg er skrevet specielt til dette festskrift, men det virker sådan. 4 af de 24 bidrag er på engelsk, og et hurtigt blik på de sparsomme oplysninger i listen over bidragydere fortæller, at samtlige kommer fr a universitets- eller forlagsmiljøet. Bogen handler mest om ordbøger og lang mindre om Axelsen. Det passer sikkert "den glade leksikograf", som redaktionschefen på Gyldendal kalder ham, helt fint. Niels Pinholt© IBC