Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om alkoholmisbrug.
Leder du efter en bestemt alkoholmisbrugbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af alkoholmisbrugbøger og øvrige bøger.

Analyse af problemer, der følger børn af alkoholikere langt op i voksenlivet, og forslag til, hvordan de som voksne kan arbejde med sig selv, så de ændrer deres livshæmmende adfærd

Hvis man er vokset op i et hjem med en far eller mor der var
alkoholiker, kan det være vanskeligt at etablere et godt og nært
forhold til en partner senere i livet. Medmindre man har bearbejdet
de følelsesmæssige problemer fra barndommen, vil de stadig følge Ún
og være styrende for de mønstre man udvikler i sine voksne
parforhold.
Voksne børn af alkoholikere mangler også en model for hvad et godt
kærlighedsforhold er. Da forældrenes forhold var kaotisk og
konfliktfyldt, må man selv finde ud af hvad et sundt forhold
indebærer. Dette skaber usikkerhed og ofte forvrængede
forestillinger der ikke har hold i virkeligheden - som for eksempel
at man skal være perfekt for at fortjene at blive elsket, eller at
parterne aldrig vil skændes eller kritisere hinanden.
Janet Geringer Woititz viser hvordan de ofte
ubevidste følelser og reaktionsmønstre der er typiske for et
voksent barn af en alkoholiker, er opstået - følelser som
sårbarhed, vrede, skyldfølelse og lavt selvværd. Ved at blive
bevidst om disse følelser vil man bedre være i stand til at
håndtere dem i hverdagen. Forfatteren fortæller også om hvad man
kan forvente i et forhold og hvad der er rimeligt, således at man
kan opbygge mere konstruktive og realistiske forestillinger og
reaktioner.
Bogen henvender sig også til dem lever sammen med et voksent barn
af en alkoholiker. Den forklarer hvorfor deres partner ofte
reagerer anderledes end man forventer. Desuden vil bogen være til
glæde for personer fra andre typer dysfunktionelle familier, da de
ofte kæmper med de samme destruktive mønstre som det voksne barn af
en alkoholiker.
Janet Geringer Woititz underviser over hele verden
om det at være barn af en alkoholiker, og har skrevet en række
bøger om emnet. På dansk er tidligere udkommet Voksne børn af
alkoholikere.

Langt de fleste voksne mennesker drikker alkohol, men det er
langtfra alle, der har et almindeligt, moderat forbrug. Der er ca.
250.000 alkoholikere i Danmark - og 350 alkoholrelaterede dødsfald
om året.
PsykiatriFondens bog om alkohol handler om alkoholmisbrugets
symptomer og diagnoser, om alkohols positive og negative
virkninger, og om hvordan alkohol påvirker os både socialt og
mentalt.
Alkohol - på godt og ondt henvender sig til alle, der er
interesseret i alkoholmisbrugets mekanismer og konsekvenser - og
til mennesker, der er involveret i et menneske med
alkoholproblemer.

Forfatteren viser nye veje i alkoholbehandlingen:
hvordan man bedst kommer i dialog med personer, som har et
alkoholproblem, og hvorfor hele familien skal have hjælp - og
hvordan. Bogens mange caseeksempler viser, at de onde cirkler kan
brydes.

Danske unges forbrug af alkohol er et af de højeste i Europa, og debutalderen for fuldskab er en af de laveste. Det er udgangspunktet for denne bog, som stiller skarpt på danske teenageres forhold til alkohol.Bogen giver indblik i, hvad det er for nogle faktorer, der har betydning for, at de unge drikker så meget, som de gør, og hvilke faktorer der spiller en mindre rolle, end man umiddelbart kunne tro. Bogens analyser når vidt omkring og kommer både ind på sociale forhold, livsstil, venskaber, forældrenes rolle og ikke mindst de unges indbyrdes hierarki.Unge, fester og alkohol er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse af 15-16-årige og deres forældre og et stort antal gruppeinterview med forskellige grupper af unge. Bogens fire forfattere - Peter Gundelach, Margaretha Järvinen, Jakob Demant og Jeanette Østergaard - er alle tilknyttet Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

»Mit håb er, at denne bog kan hjælpe andre, der har en
alkoholiker tæt inde på livet, så de hurtigere begynder at tage
vare på sig selv. Jeg er i dag dybt taknemmelig for, at kærligheden
var stor nok til at bære os igennem og at vores ægteskab holdt.«
- Ilse Wilmot
Det var store kærlighed, da Ilse Wilmot mødte multikunstneren Jacob
Haugaard. Men det blev også til store problemer, for han viste sig
at være alkoholiker. I At overleve med en alkoholiker
fortæller hun åbent og ekstremt ærligt om sit liv med Jacob
Haugaard. Om smerten, angsten og fortvivlelsen - men også om alle
de sjove, vanvittige og varme oplevelser, der kom ud af parløbet
med en mand, der på alle måder slugte livet i store
mundfulde.
Ægteskabet overlevede, og Jacob Haugaard er i dag ædru alkoholiker.
Spørgsmålet er, hvordan men selv overlever som partner til en, der
drikker. Det ved Ilse Wilmot alt om - ikke bare som privatperson.
Som familieterapeut har hun oplevet, hvor meget familien til en
alkoholiker lider, og hun har beskæftiget sig med alle de
spørgsmål, der følger med: Skal man gå eller blive? Hvad med
børnene? Hvor meget skal man finde sig i? Hvem har ansvar for hvad?
Og hvad stiller man op med sin selvmedlidenhed og sine evige
bekymringer? Alt det og meget mere giver Ilse Wilmot bud på i
bogen.
At overleve med en alkoholiker er bogen til
de tusindvis af danskere, der er tæt på en alkoholiker. Det er en
bog til dem, der elsker, hader, raser, fortvivler - og frem for alt
ikke ved, hvad de skal stille op. Ilse Wilmot har styrken og
erfaringen til at indgyde dem modet til at gøre noget. Tage ansvar
for situationen. For først der kan tingene begynde at ændre
sig.
Ilse Wilmot (f. 1945) er uddannet familieterapeut på Kempler Instituttet i Odder og på Skandinavisk Institut for Familieterapi. Hun har to børn fra første ægteskab og to sammen med Jacob Haugaard.

Med udgangspunkt i forståelser af alkoholmisbrug og organiseringer
af behandling siden industrialiseringen tegnes der et billede af 22
tilbud til alkoholmisbrugere i Århus, Viborg og Nordjyllands
amter.
På baggrund af bl.a. interview med ledere af tilbud til
alkoholmisbrugere udredes og diskuteres forskelle mellem de
amtslige behandlingstilbud, de private Minnesota-tilbud samt de
tilbud, der er etableret af forskellige diakonale foreninger, som
fx Blå Kors og KFUM´s sociale arbejde. I undersøgelsen indgår
enkelte forsorgstilbud, støtte- og omsorgsbetonede tilbud samt
væresteder.
I bogen redegøres og diskuteres, hvordan forskelle i forståelser af
alkoholmisbrug hænger sammen med organiseringen af behandlingen og
valg af professioner i behandlingen - psykologer, socialrådgivere,
pædagoger, læger eller tidligere misbrugere. Hvilke konsekvenser
har det for valg af behandlingsmetoder, behandlingsmål og for,
hvilke grupper af misbrugere, der kan profitere af tilbudet?
Alkoholmisbrugere ses ikke som særlige mennesker, men som mennesker
med særlige problemer, hvis misbrug er blevet en central del af
hverdagslivets vaner og rutiner.
Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter er en formidling af
første fase i et flerårigt forskningsprojekt om
alkoholmisbrugsbehandling udført af to forskere fra Aalborg
Universitet i samarbejde med Jysk Socialforsknings- og
Evalueringssamarbejde (JYFE).

Der drikkes lystigt i det danske samfund, og det, som er en glæde
for de mange, er et mareridt for dem, der udvikler sygdommen
alkoholisme. Afhængigheden af alkohol kommer som en tyv om natten.
Det er en både dæmonisk og demokratisk lidelse, som kan ramme hvor
som helst og når som helst. Det er, som Ole Michelsen skriver, den
eneste dødelige sygdom, som begynder morsomt. Den første fase er
fest og farver og et ganske normalt udtryk for, at man deler det
øvrige samfunds glæde ved alkohol som en næsten nødvendig
ingrediens i danskernes måde at være sammen på.
En dag - og ingen ved hvornår - overtager alkoholen styringen, og
så begynder den destruktive fase, hvor et liv smuldrer hurtigt
eller langsomt.
Ole Michelsen har anbragt sig selv i bogens hovedrolle, mens de
øvrige personer er fiktive.

Alkoholbehandling i praksis gennemgår og formidler alle aspekter af den gode alkoholbehandling, sådan som den omfattende nationale og internationale forskning i evidensbaserede behandlingsmetoder på området har vist. Bogen indeholder således en opdateret og praktisk omsættelig viden om, hvad den gode behandling indebærer. Fokus er den ambulante behandling inden for en kognitiv forståelsesramme, og omhandler emner som: skabelse af kontakt til misbrugeren, informationsgivning, basal udredning, psykoedukation, motiverende samtaler, psykosocial behandling, indragelse af pårørende, opmærksomhed på børn og kvalitetssikring af behandlingen.Bogen er anvendelig i forbindelse uddannelse og efteruddannelse af alkoholbehandlere, men også for sygepleje-, social- og sundhedsassistent- og socialrådgiverstuderende samt de tværfaglige diplomuddannelser, men må også betragtes som et standardværk for behandlere og ledere på de institutioner, som har med alkoholbehandling at gøre samt for kommunernes og sygehusenes misbrugskonsulenter.

Møde med tre unge, der er vokset op i familier med alkoholproblemer og deres oplevelser, tanker, følelser og reaktioner på situationen. Med særlig vægt på fælles oplevelser og erfaringer samt råd om, hvordan man som pårørende kan få det bedre medsig selv og andre