Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om arbejdsmarkedspolitik.
Leder du efter en bestemt arbejdsmarkedspolitikbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af arbejdsmarkedspolitikbøger og øvrige bøger.

Denne bog er tænkt som en bred indføring i, hvordan natur og miljø kan inddrages i pædagogisk arbejde med børn - samt i en vis udstrækning i socialpædagogisk arbejde med unge og voksne. Indholdet beskæftiger sig med den fri natur, vi kan tage ud og opleve, og det fysiske miljø, der danner ramme om institutionsliv og daglige læringsmiljøer. I sit emnevalg søger bogen at række længere ud end de fleste almindeligvis definerer naturfag. Det sker i et forsøg på at anskue natur og miljø i et bredt perspektiv og pege på et stort potentiale af muligheder, som kan udnyttes pædagogisk. De mange indgange til fagområdet kan inspirere til videre studier og mangfoldige projekter inden for værksted, natur og teknik. Bogen er primært beregnet til seminariestuderende, men alle med interesse for natur, miljø og pædagogik vil kunne finde inspiration og vejledning. Det gælder ikke mindst pædagoger, lærere, naturvejledere og pædagogiske konsulenter.

Bogen giver en grundlæggende indføring i arbejdsmarkedsforhold og
arbejdsmarkedspolitik.
Giver en beskrivelse af arbejdsmarkedets funktionsmåde med de
tilknyttede organisationer og institutioner, det fagretlige system
og overenskomstsystemet.
Gennemgår og forklarer de seneste års udvikling i arbejdsstyrken,
beskæftigelsen og ledigheden.
Endvidere behandles den aktuelle arbejdsmarkedspolitik.
En værdifuld bog for alle der interesserer sig for arbejdsmarkedet
og arbejdsmarkedspolitik - som en introduktion eller til at give et
overblik.
Indholdsfortegnelse
Forord
Kapitel 1. Arbejdsmarkedets funktionsmåde
Kapitel 2. Arbejdsmarkedsstatistikken og dens grundbegreber
Kapitel 3. Udviklingen på arbejdsmarkedet
Kapitel 4. Arbejdsmarkedets organisationer
Kapitel 5. Overenskomstsystemet og det fagretlige system
Kapitel 6. Arbejdsmarkedspolitikkens placering og opbygning
Kapitel 7. Arbejdsmarkedspolitikken i dag
Kapitel 8. Internationale forhold
Ordforklaringer
Litteratur
Stikordsregister
Denne titel er en del af serien Erhverv & Samfund
De enkelte bøger i serien beskriver indgående danske
samfundsforhold og underbygger beskrivelsen med talmæssige
informationer. Gennem de behandlede emner tilstræbes det at give
læseren et solidt grundlag for en selvstændig stillingtagen til den
løbende samfundsdebat. Samtidig viser serien vej gennem de
statistiske kilder.
Serien Erhverv & Samfund indeholder følgende
titler:
Arbejdsmarkedspolitik
Befolkning og samfund
Handelspolitik, konkurrenceevne og udenrigsøkonomi
Danmarks økonomi siden 1980
Den finansielle sektor
Den offentlige sektor
Den Europæiske Union
Nationalregnskabet
Praktisk statistisk metode for økonomer
Priser og indkomster
Velfærdsstat og socialpolitik

Menneskets fysiologi er ufattelig kompliceret. Vi har 40.000
milliarder selvstændige celler, som udgør én helhed i én krop.
Principperne for styring af kroppens processer er dog ret ens, og
hovedtrækkende i vores anatomi og fysiologi er lette at forstå.
Viden om disse processer og strukturer formidles i denne nye, 2.
udgave af Menneskets anatomi og fysiologi.
Bogen indeholder kliniske eksempler, som illustrerer vigtige
fysiologiske og anatomiske principper. Alle kapitlerne i denne nye
udgave er revideret og bearbejdet. Nyt layout, nye illustrationer
og en ny organisering af stoffet gør, at det nu er lettere at
tilegne sig stoffet. Studiespørgsmål og margentekster fremhæver det
vigtigste ved emnerne og vil være nyttige ved repetition.

Hvordan reflekterer man etisk, når man arbejder med mennesker? Inden for social- og sundhedssektoren bliver man dagligt stillet over for etiske problemstillinger i form af loyalitetskonflikter, rollekonflikter og interessemodsætninger. []Etik for social- og sundhedsarbejdere[] er en tværfaglig grundbog i etik og værdivalg. Bogen har siden 1993 givet mange danske fagudøvere inspiration til at tage etikken alvorligt. Denne fjerde udgave har gennemgået en omfattende revision og opdatering. Bogen præsenterer forskellige etiske teorier, som har relevans for social- og sundhedsarbejderen, samt fagetikkens nyeste udvikling. Desuden gennemgår bogen de grundlæggende værdier inden for det sociale og sundhedsmæssige arbejde. Der lægges særlig vægt på den enkeltes personlige ansvar for egne valg og handlinger. Sidste del af bogen handler om de etiske udfordringer og valgsituationer, som social- og sundhedsarbejderen kan møde. Mange etiske værdier er i dag udfordret af samfundsudviklingen, men i det daglige virke har det stor betydning, at disse værdier lægges til grund for de valg, der træffes i etiske konfliktsituationer. Bogens etiske refleksionsmodel giver hjælp til at stille de rigtige spørgsmål, og forfatteren advarer mod tendensen til at søge enkle svar på komplicerede spørgsmål. Det værdibevidste valg og det deraf følgende ansvar er bogens budskab. I et efterord drøftes magt, ansvar og moral i dagens velfærdssamfund. ”Forhåbentlig vil mange social- og sundhedsarbejdere tage bogen til sig, og den må være selvskreven som pensum i grunduddannelserne.” Jytte Villadsen, Information.

Sundhedsvæsenet er under reform og har været det længe. Nye
strategier og ændringsprojekter søsættes for at gøre væsenet bedre
og hurtigere, mere konkurrencepræget og sammenhængende, mere
kvalitetsbevidst og økonomisk effektivt. Der skrives, forskes og
tales meget om forandring. Denne bog går bag om reformerne og ser
på, hvordan hverdagen fungerer i praksis. Den stiller skarpt på
konkrete arbejdspraksisser og hverdagens organisering i
sundhedsvæsenet, og belyser hvordan arbejdsopgaver håndteres, og
hvilke konkrete udfordringer det rummer for de ansatte.
Gennem seks praksisnære empiriske analyser af vidt forskellige
aspekter af arbejdet i hverdagen, peges der på fundamentale
dynamikker og dilemmaer i sundhedsvæsenet og dets organisering.
Bogen argumenterer for, at en dybere indsigt i hverdagens
arbejdspraksisser er afgørende for reformers succes og for den
videre udvikling af sundhedsvæsenet og dets medarbejdere.
Analyserne anvender forskellige socialvidenskabelige tilgange og
bygger på større forskningsprojekter, som er formidlet andetsteds i
deres helhed. Således er bogen en god indføring i et bredt
forskningsfelt.
Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i arbejdet i
sundhedsvæsenet, både forskere og studerende såvel som praktikere
og politikere.
Bogen er den fjerde udgivelse fra Forskningscenter for Ledelse og
Organisation i Sundhedsvæsenet (FLOS).
I samme serie er udkommet:

Anden udgave af Pædagoger og sundhedsarbejde, som er en grundbog til sundhedsfag på pædagoguddannelsen, er stærkt revideret i forhold til første udgave. Bogen dækker målene for faget og lever op til niveauet for en professionsbacheloruddannelse. Forfatteren vil med bogen synliggøre og kvalificere pædagogens rolle og kompetencer i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sundhedsarbejde ses som en del af den pædagogiske praksis og udføres i et samspil med de interesser og opfattelser, der findes inden for stat, lokalsamfund og institution og blandt brugere og pårørende. Den overordnede synsvinkel er pædagogens perspektiv på sundhedssystemet, på sundhed og sygdom og på sundhedsfremme. Forfatteren, Helle Johannessen, er magister og ph.d. i antropologi med speciale i medicinsk antropologi. Hun er forfatter til flere bøger, ligesom hun har publiceret artikler i en lang række danske og udenlandske bøger og tidsskrifter.

Det her er en bog om et hverdagsfænomen - nemlig arbejde i en
organiseret struktur, der f.eks. kan være en privat virksomhed, en
offentlig organisation eller en frivillig forening. Bogen henvender
sig til læseren der ønsker en kort, lettilgængelig og nuanceret
introduktion til en lang række af de begreber, der beskriver og
præger arbejde.
Motivation, tillid, magt, kultur, ledelse, strategi, viden og
social kapital er nogle af de mange begreber, vi hver eneste dag
udsættes for, når vi arbejder. Vi spekulerer ikke nødvendigvis over
det - men de er der, og de præger i høj grad den måde vi arbejder
på. Denne bog er en introduktion til de mange begreber, der
beskriver og præger den måde, arbejde i virksomheder foregår
på.
Først analyseres, hvad en virksomhed egentlig er for en størrelse.
For det andet diskuteres de ressourcer - som fx viden, individer og
samarbejde - som en virksomhed råder over. For det tredje
analyseres, hvilke virkemidler - i form af f.eks. motivation,
kontrol og magt - virksomheden kan anvende for at målrette
indsatsen fra ressourcerne. Endelig, for det fjerde, diskuteres de
vilkår uden for virksomheden, som også påvirker det arbejde, der
foregår i virksomheden.
Peter Holdt Christensen er lektor ved Copenhagen Business
School.
Indholdsfortegnelse:
Indledning
Organisationsteori
Teoriens indhold
Virksomheden
Arbejdsdeling
Situationer af afhængighed
De onde virksomheder?
Ressourcer
Det er altid de andres skyld
Viden
Den tavse viden
Idéer og innovation
Arbejdet med viden
Skynd dig langsommere
Samarbejde gennem netværk
Social kapital
Virkemidler
Opmærksomhed øger effektiviteten
X og Y ledelse
At udnytte og udforske
Kontrolsyge
Motivation
Tillid
Magt
Praksisfællesskaber
Videndeling
Fejl-fejringskultur
Nationale kulturer
Strategi
Vilkår
Den symbolske effektivitet
Ledelse som underholdning
Mål
Litteratur

Ved at kombinere enneagrammet med organisationsteori gives indsigt i de ni enneagramtypers strategier indenfor kommunikation, konfliktløsning, teamarbejde og ledelse. Med øvelser og praktisk anvendelige indsigter til såvel ledere som medarbejdere

Indtil videre går det godt, men
Indtil videre har øget produktion i udlandet haft gunstige effekter
på hjemmebeskæftigelsen inden for industrien. Men effekten afhænger
af, hvortil udflytningen sker.
Stigende udflytning til de nye EU-lande og Kina vil kunne medføre
et fald i indenlandsk efterspørgsel efter ufaglærte og lavt
uddannede medarbejdere.
Også servicejobs kan blive outsourcet
I fremtidens servicesektor er en højt uddannet arbejdskraft ikke
nødvendigvis en tilstrækkelig forudsætning for at beholde jobs
herhjemme.
Globaliseringen betyder tab af mandår
Strukturtilpasning er ikke gratis: Jobnedlæggelser og flytninger
mellem job fører til en vis arbejdsløshed, som betyder tab af
mandår. Danmark er måske bedre rustet her end mange andre lande på
grund af vores flexicurity.
Virksomhedslukninger fører ikke til stor arbejdsløshed
Den høje danske flexibilitet afbøder arbejdsløshed i forbindelse
med virksomhedslukninger men man undgår ikke tab af humankapital og
lavere lønninger til de berørte.
Myten om de tekniske uddannelsers betydning aflives af
data
Det danske private erhvervsliv er i de sidste 10 år blevet meget
bedre til at ansætte personer med videregående uddannelse.
Det er en myte, at det er bestemte uddannelser, der har båret
udviklingen op gennem 90'erne.
Det er næppe bestemte tekniske uddannelser, der kan bære os videre
frem i det 21. århundrede. Tværtimod er det bredden i den
uddannelsesmæssige sammensætning, der spiller den største
rolle.

Denne bog omhandler vilkårene for videnarbejderne i det moderne
arbejdsliv, der befinder sig i spændingsfeltet mellem begejstring
og belastning - mellem ydre krav og egne forventninger. Bogen er
baseret på en dialog med medarbejdere og ledere i seks danske
vidensintensive virksomheder.
Indholdsoversigt
Kapitel 1. Indledning
Kapitel 2. Stress - mellem begejstring og belastning
Kapitel 3. Videnarbejde og videnarbejdere
Kapitel 4. Dilemmaer i videnarbejdet
Kapitel 5. Forståelsesrammer i videnarbejdet
Kapitel 6. Belastning og begejstring i videnarbejdet
Appendiks. Anvendelse og analyse af Fishbone workshops som
metode
Fishbone workshops
Analysen af temakomplekser i videnarbejdet ud fra
fishbone-diagrammer
Analyse af temaer i forhold til gængse arbejdsmiljøfaktorer
Særlige temaer
Litteratur og referencer
Stikordsregister
Navneregister
Omtaler af bogen
Hør interview med Vibeke Andersen i P1 Morgen d. 30/11 2009
her
- Bogen er et super nyttigt arbejdsredskab, når man skal
undervise eller har andre projekter inden for stressområdet; det
opdagede jeg lige akkurat, fordi jeg skal planlægge og gennemføre
en dags undervisning for lærere, der skal undervise og vejlede
sygemeldte med stress. Hvad er mere relevant end at begynde med at
forstå, at der er mange retninger og forståelser inden for
stressområdet? Bogen er en gave på det felt. Den holder sammen på
den nuværende viden og har samlet det i seks skoleretninger ( ) Men
det helt fantastisk gode er, at den ikke nøjes med at beskrive
stressbegrebet inden for disse skoler, den forholder sig også
reflekterende og kritisk til dem, og det giver stof til eftertanke
og nye forståelsesmuligheder til kendt stof.
Mai-Britt Schwab, afspændingspædagog, dab, Afspændingspædagogen
2/2010
Mulighed for indflydelse, fleksibilitet, meningsfuldhed og
fordybelse er traditionelle træk ved videnarbejde, og er samtidig
faktorer, som den hidtidige stressforskning har udpeget som
beskyttende mod stress. Ikke desto mindre forekommer der også
stress og stress-relaterede helbredsproblemer blandt
videnarbejdere, et tilsyneladende paradoks, som forfatterne til
denne bog har sat sig for at undersøge. Deres påpegning af
dobbeltheden i videnarbejdet som potentiel kilde til såvel
begejstring og belastning er et vigtigt bidrag til kvalificering af
den aktuelle stressdiskussion og understreger kompleksiteten i
samspillet mellem medarbejder og arbejdsbetingelser ved forskellige
typer arbejde.
Bobby Zachariae, professor, dr.med. cand. psych., Århus
Universitet
Bogen sætter fokus på det måske vigtigste aktuelle tema på det
danske arbejdsmarked: På den ene side fylder videnarbejde mere og
mere - og er måske vores eneste eller bedste overlevelsesmulighed i
en global økonomi - men på den anden side spænder det medarbejderne
ud mellem begejstring og belastning. Videnarbejde kan for den
enkelte være vejen til selvrealisering og begejstring, men rummer
også i sig kimen til stress og udbrændthed. Og det er netop i
spændingsfeltet - i kampen - mellem begejstring og belastning, at
bogen ser stress i det moderne arbejdsliv, som en uoverensstemmelse
mellem ydre krav og indre forventninger.
Bogen giver en grundig indføring i videnarbejdets dilemmaer og
fører stressdiskussionen ind i en organisatorisk sammenhæng, hvor
den hører hjemme. Forfatterne giver et vigtigt bidrag til at forstå
de store udfordringer som medarbejderne og virksomhederne står
overfor i det moderne vidensamfund.
Henrik Holt Larsen, professor, dr.merc., cand.polit. og psych.,
Copenhagen Business School
Det er vanskeligt at afgrænse omfanget af, hvad man lidt løst
kalder videnarbejde, men det udgør uden tvivl en vigtig del af
arbejdsmarkedet og økonomien. Traditionelle teorier om
arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er ikke altid helt relevante for at
belyse denne type arbejde. Denne bog tager mange vigtige delområder
op inden for det moderne videnarbejde, og given en god belysning af
arbejdets kompleksitet og mangetydighed. Bogen beskæftiger sig med
spændingen mellem autonomi, engagement og entusiasme på den ene
side og høje ydre krav, stress og overbelastning på den anden side.
Forfatterne beskriver på glimrende vis dette spændingsforhold, og
giver dermed et vigtigt bidrag til forståelsen af videnarbejdet og
vidensorganisationer.
Mats Alvesson, professor, Lunds Universitet og University of
Queensland