Bøger om børnehavebørn

Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om børnehavebørn.

Leder du efter en bestemt børnehavebørnbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af børnehavebørnbøger og øvrige bøger.

Børnehaven gør en forskel

I børnehaven lægges kimen til den videre færden i uddannelsessystemet. Trods pædagogers vilje til at se og høre alle børn, er børns muligheder ulige. Nogle positionerer sig let som ligeværdige samtalepartnere, mens andre må kæmpe sig til anerkendelse. Analyserne bygger på et feltstudie af børn og pædagogers kropslige praktikker.


Lademanns børneleksikon

Al grundlæggende viden samlet i én bog. Over 500 fotografier på over 75 opslag med fakta og underholdning.

Mange emner dækkes fordelt i hovedgrupperne:

Verden
Mennesker og samfund
Historie
Den levende verden
Videnskab og teknologi
Planeten Jorden
Rummet og universet.

Desuden er der indholdsfortegnelse, et opslagsafsnit med Web-adresser og et alfabetisk register.


Lottes første dag i børnehaven

Lotte-bøgerne om børns store og små glæder og oplevelser i hverdagen.



Børnenes kogebog

Madlavning er en sund og kreativ vane, man ikke kan starte for tidligt med. Børnenes kogebog er nem, inspirerende og skrevet i øjenhøjde med alle, der har lyst til at lave mad og lære de grundlæggende regler i køkkenet. Bogen har fotos af de fleste opskrifter (ca. 170 i alt), og alle grundregler og teknikker er forklaret med trin for trin-billeder.


Læreplaner i børnehaven

Centralt fastsatte læreplaner i daginstitutionerne ses af nogle som en styrkelse af det pædagogiske arbejde. Men samtidig er der i dansk børnehavetradition en udbredt mistro til voksenstyret pædagogik og skolepræget undervisning. Læreplaner i børnehaven - Baggrund og perspektiver åbner denne diskussion på en måde, der rækker ud over spørgsmålet for eller imod læreplaner.


At blive sig selv

En vigtig drivkraft for børns udvikling er nysgerrighed. Nysgerrige børn behøver nysgerrige forældre. Kan en teori vække nysgerrighed for børns udvikling? Daniel Stern, amerikansk psykoanalytiker og spædbarnsforsker, har ud fra iagttagelser af børns opførsel udviklet en teori om det, der sker inde i barnet. Marianne Brodin og Ingrid Hylander oversætter i denne bog hans tanker til børnehavens virkelighed ved at tage udgangspunkt i hverdagens situationer. På den måde knyttes teorien til praktikken og inspirerer til at stille spørgsmål, der kan overvejes i den konkrete arbejdssituation. Bogen er skrevet til pædagogstuderende og pædagoger i vuggestue og børnehave, men kan også anbefales til alle andre, som interesserer sig for, hvordan børn udvikles gennem kommunikation og kontakt med andre mennesker. Marianne Brodin og Ingrid Hylander er psykologer og har opnået stor erfaring gennem arbejdet som konsulenter inden for børnepasningsområdet. Oversat fra svensk efter Att bli sig själv af Andreas Bonnevie.


Pædagogiske læreplaner - pdf

Med indførelse af læreplaner i daginstitutionen rejses en fornyet interesse for daginstitutionens pædagogik og for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. I bogens første kapitel redegøres kort for børnehavens historie, hvor det vises, at denne altid har været et læringsmiljø, at børn så at sige ikke har kunnet undgå at lære sig noget i børnehaven. I de efterfølgende kapitler diskuterer og reflekterer en række kendere af børnehavepædagogik de mål- og indholdstemaer loven udpeger. De enkelte forfattere behandler deres indholdstema på et generelt niveau men med løbende reference til praksis, - og også til praktisk pædagogisk inspiration. Der er tilstræbt en dynamisk teori-praksis forbindelse uden at der gives færdige løsninger. Vigtigt er det, at den enkelte institution og pædagog selv konstruerer sin praksis. Bogens primære målgruppe er studerende på seminarierne og det pædagogiske personale i institutionerne.


Bevægelseslege til børnehavebrug - pdf

Det er vigtigt, at børn får bevæget sig. Men det er ikke alle børn, der er aktive af sig selv. Derfor er det godt med planlagte bevægelsesaktiviteter i børnehaverne. Det er jo her bør­nene er det meste af dagen. Ofte er det sådan, at personalet i daginstitutionerne mangler nye ideer og inspiration til at igangsætte lege med bevægelse - måske specielt hvad angår lege for de 3-6-årige. Netop i den alder er børnene mest modtagelige for sanseindtryk og bedst i stand til at organisere dem. Bevægelseslege til børnehavebrug indeholder en lang række forslag til startlege, sanglege, fantasilege, kondilege, stafetlege, boldlege, gulvøvelseslege, førskolelege, afslapningslege og »gamle« lege. Desuden indeholder bogen en beskrivelse af hvilke sanser, som specielt aktiveres ved hver især af legene. Bogen henvender sig specielt til det pædagogiske personale i daginstitutioner og skal opfattes som et praktisk arbejdsredskab, hvor man kan lege inde på stuen eller ude på legepladsen - én leg ad gangen eller som et sammensat program. Forfatterne er pædagoger og bogen er en videreudvikling af deres opgave på videre­uddannelsen som professionsbachelor i pædagogik.


Succesbilleder

Bogen indeholder en lang række opgaver, der sammen med en voksen kan udføres af børn i vuggestue eller børnehave. Selv de mindste børn kan frembringe nogle flotte ""kunstværker"". Opgaverne tager som oftest udgangspunkt i iagttagelse, eksempelvis af mennesker, dyr og natur. Til hver opgave findes der praktiske råd og vejledning til selve processen, valg af materialer, forarbejde og alderstrin.
Succesbilleder er opdelt i arbejdet med akvarel for hhv. børnehave- og vuggestuebørn samt arbejdet med akryl, ligeledes for hhv. børnehave- og vuggestuebørn. Endvidere indeholder bogen et mere teoretisk afsnit om bl.a. farvelære og forslag til farveholdning.
En af bogens grundtanker er, at børn gennem deres kunstneriske udfoldelse skal have succesoplevelser, som vil styrke børnenes selvværd og give dem glæde.
Succesbilleder henvender sig først og fremmest til personalet i vuggestuer og børnehaver, men også andre, der kan lide at arbejde med billeder med børn, kan hente megen inspiration i bogen.
Bogen er rigt illustreret både med børnenes egne malerier og fotos af børn, der maler.