Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om bevægeapparatet.
Leder du efter en bestemt bevægeapparatetbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af bevægeapparatetbøger og øvrige bøger.

Bemærk at cd-rom er erstattet af en hjemmeside med over 60 videoklip fra bevægeapparatet: www.bevaegeapparatet.munksgaarddanmark.dk. Bevægeapparatets anatomi er en klassiker inden for anatomiske lærebøger. Den 12. udgave er en opdateret udgave suppleret med over 60 optagelser fra bevægeapparatet. Lærebogen kombinerer den grundlæggende anatomi med både forebyggelse, undersøgelse, behandling, træning og genoptræning og er således den moderne lærebog for både læge-, idræts- og fysioterapeutstuderende. Elementer af embryologi, antropologi, sammenlignende anatomi, histologi og mekanisk fysik er medtaget i det omfang, det bidrager til forståelsen af struktur og funktion. På videoklippene er vist røntgenkinematografiske optagelser af de store led, arthropiske optagelser af skuldre og knæ, kliniske undersøgelser og optagelser af biologisk materialers og strukturers mekaniske egenskaber.

Alle læger kommer før eller siden til at stå med et røntgenbillede eller en skanning af en syg, dislokeret eller brækket knogle. Men hvor lærer man egentlig at vurdere disse billeder korrekt? Radiologi indgår ikke som en obligatorisk del af medicinstudiet. Tilfældigheder afgør altså, om medicinstuderende ser mange, få eller slet ingen radiologiske billeder i løbet af studiet. Den nye radiologiserie fra FADL's Forlag giver medicinstuderende og yngre læger et solidt værktøj til at opøve evnen i at se på radiologiske billeder. Serien indeholder såvel traditionelle røntgenbilleder som de nyeste metoder indenfor radiologi, herunder ultralyd, CT- og MR-skanning og beskriver, hvordan de forskellige metoder supplerer hinanden under arbejdet med at stille en sikker diagnose. Basal og klinisk radiologi - bevægeapparatet er andet bind i serien og gennemgår radiologiske fund ved alle almindeligt forekommende sygdomme i bevægeapparatet. Da traumatiske lidelser er hyppige og ofte nødvendiggør radiologisk undersøgelse, er der lagt stor vægt på diagnostik af følgerne efter traumer. Anne Grethe Jurik, dr. med., er administrerende overlæge ved Radiologisk afdeling R, Århus Kommunehospital med klinisk ansvar indenfor muskuloskeletal radiologi. Fra 1988 desuden lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Bogen udfylder et behov for lettilgængelig elementær statistik for alle faggrupper inden for det sundhedsfaglige område. Dens formål er at indføre læseren i statistisk tankegang og gøre brugeren i stand til at forstå og at udføre de mest gængse statistiske analyser. Det er ikke nødvendigt at huske de statistiske formler, dem kan man slå op. Langt vigtigere er det at forstå de almindeligste principper i forskningsprocessen og i de statistiske metoder.