Bøger om broderi

Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om broderi.

Leder du efter en bestemt broderibog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af broderibøger og øvrige bøger.

Broderi ballader

Broderi Ballader - er et kaleidoskop af inspirerende broderier. I bogen vises omkring 150 skønne værker udført af 35 aktive brodeuser. Her er hvide syninger, klassiske korssting, maskinbroderi, håndbroderi, udtryk og vilde eksperimenter inspireret af historiske syninger og livet omkring os. De mange broderier og fortællingerne om deres tilblivelse føjer forfriskende nyt til broderi som kulturbårent tekstilhåndværk.

Broderi Ballader forlaget FiberFebers fjerde bog.


Maskinbroderi

På en almindelig symaskine og med enkle sting som stikkesting og zigzag fremstilles smukke og fantasifulde mønstre og borter. Grundmaterialet er sytråd i et væld af farver og kvaliteter. Forskellige stoftyper lag på lag udnyttes til baggrunde og overraskende reliefvirkninger. Begge forfattere har mange års erfaring inden for maskinbroderi og giver her inspiration og nyttige råd videre til alle, der har lyst til at brodere på maskine.


Broderi - naturligvis

Broderi for alle sanser. Glæd dig over skønne farver og lækre tråde og garner. Prøv selv nye variationer og materialer. Ud fra naturens linier og farver lægges der op til brug af forskellige "kunstneriske briller", når naturen inspirerer til nye broderier. Hvordan ser minimal natur fx ud? Eller vrede træer? Det er noget af det, du kan lære i denne bog med Bettina Andersen som erfaren guide.

Bettina Andersen har tidligere udgivet Billeder i Patchwork og Broderi, Tasker - i sting og stof og Frit maskinbroderi på Forlaget Hovedland. Hun er lidenskabelig brodeuse, og hendes stadige mål er at formidle glæden ved broderiet og det tekstile håndværk. Udover at skrive bøger har Bettina Andersen en omfattende kursus- og foredragsvirksomhed i hele Skandinavien, ligesom hun ofte udstiller sine broderede værker.


Frit maskinbroderi - pdf

"Frit maskinbroderi" er en sjov og sanselig måde at brodere på. Legen med symaskinen er det væsentlige. Bettina Andersen viser og fortæller, hvordan man kommer i gang med teknikken, og hun inspirerer læserne med konkrete eksempler. Broderi bliver på den måde en personlig udtryksform, hvor improvisation er en vigtig del. Det er ikke nødvendigt med erfaringer for at være med. Bogen er udformet, så begyndere kan starte her. Men der er også stof til den øvede, der kan finde inspiration til fx billedsyning, dekoration af beklædning og patchwork. Der kræves intet særligt udstyr - blot en almindelig symaskine.


Båndbroderi

En vejledning i, hvordan man laver broderede blomster af silkebånd, farver silkebånd, maler baggrunde og giver billederne perspektiv


Billeder i patchwork og broderi

Modeller og arbejdsanvisninger til fremstilling af tekstile billeder af bygninger og landskaber ved en kombination af patchwork og broderi


Broderier

Tegneserie. I Marjanes hjem i Iran deler mænd og kvinder sig efter middagen, og i kvindernes rum kommer alle privatlivets hemmeligheder frem : om ægteskab, sex, skilsmisser og meget andet - men alt gør tykt grin med mændene.


Båndbroderi

Båndbroderi er en klassisk broderiteknik, der de senere år har vakt opmærksomhed på grund af sit yndefulde udtryk og mange anvendelsesmuligheder. Med klare tegninger og enkle instruktioner giver Elna Høghs bog forslag til såvel begynderarbejder som større dekorative projekter.


Broderi

Anvisninger på hvordan mønstre overføres til stof, og gennemgang af både simple teknikker som for- og bagsting samt mere komplicerede f.eks. grensting og fladsyning. Alle ideer er beregnet til at pifte eksisterende beklædningsgenstande op, menbroderierne bruges også til bl.a. sko, bøllehatte og benvarmere


Maskinbroderede Tasker

Om hvordan man laver tasker med quilt og frit maskinbroderi. Med trin-for-trin instruktioner