Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om demens.
Leder du efter en bestemt demensbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af demensbøger og øvrige bøger.

Tom Kitwoods teorier underbygger den udvikling, demensplejen i
Danmark har undergået gennem de seneste årtier. Tendensen har været
at betone hjemlige og fleksible rammer med plads til den enkeltes
udtryk samt respekt for personens historie.
For Kitwood er den demenslidende i centrum. Han opstiller en
forståelsesramme, der inkluderer den dementes personlighed,
biografi og det neurologiske forfald som givne faktorer, der
påvirkes af det fysiske helbred og det socialpsykiske miljø.
Bogen er oversat af mag.scient., ph.d. Nina Johnsen og redigeret og
bearbejdet af cand.psyk. Dorte Høeg.

Hvordan håndterer det sociale system mennesker, der ikke passer ind i systemet? Hvilke kompetencer kræves, hvis man skal være en del af et fællesskab? Hvad betyder det at stå udenfor, og hvordan skaber vi plads til forskellighed? Hvad er social integration og inklusion? Samfundets modernisering stiller stadig større krav til det enkelte menneskes evne til at indpasse sig. Mennesker, der ikke er i stand til at leve op til disse krav, ekskluderes fra de etablerede fællesskaber. De betegnes som uregerlige, utilpassede, ikke-aktivérbare, truende eller uden for pædagogisk rækkevidde. De udstødte bliver flere og flere, og eksklusionen af dem truer velfærdssamfundets sammenhængskraft. I Socialpædagogik – Integration og inklusion i det moderne samfund peger Bent Madsen på socialpædagogikken som en essentiel del af løsningen på dette konfliktfelt. For ham er det afgørende, at vi udvikler en moderne socialpædagogik, der fokuserer på afvigerne selv og ikke på deres sociale og kulturelle vilkår. Denne grundbog henvender sig til studerende og undervisere på pædagogseminarier, lærerseminarier og sociale højskoler samt alle professionelle, som arbejder med udsatte mennesker. Samtidig kan den læses som et indlæg i debatten om velfærdssamfundets fremtid, og som sådan appellerer den til alle med interesse i sociale problemstillinger. Bent Madsen, cand.pæd.pæd. og lektor ved CVU Storkøbenhavn, er leder på Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE).

Bogen om demens gennemgår forløb, udredning, behandling, genetik og
biokemisk forskning. Hovedvægtet er lagt på Alzheimers
sygdom.
Forstadierne til demens behandles indgående og dokumenterer,
hvordan lægemiddelbehandling kan forhindre eller udskyde
sygdomsudvikling, vaskulær demens, frontallap demens, sekundære
demenstilstande eller konfusion. Afsnittet om patologi formidler
viden om ophav og udvikling til demens og giver dermed læseren en
bedre forståelse for de forskellige symptomer og sygdomstegn.
Hukommelsesfunktionerne beskrives med forslag til hvordan man kan
kompensere forringet hukommelse.
Den bærende del af bogen beskriver pleje af patienter med demens
med vægt på hvordan en positive interaktion kan tilbagekalde de
egenskaber, som stadig findes hos den sygdomsramte. Når
hverdagskompetencerne falder fra hinanden, kan den demente stadig
mestre mange daglige gøremål ved hjælp af aktivering i hjemmet,
dagplejen eller i forskellige boformer.
Et særligt kapitel om demens og seksualitet er tænkt som en støtte
til pårørende og plejepersonale når der opstår seksuelle
adfærdsforstyrrelser hos demente og håndteringen af patienter
rejser svære etiske spørgsmål. Alle forfatterne er på forskellig
vis aktive inden for demensplejen, forskning og uddannelse.

Demens - kommunikation og samarbejde henvender sig til mennesker,
der lever eller arbejder med demenshandicappede. Det kan fx være
elever, studerende, pårørende, læger, demenskoordinatorer, social-
& sundhedshjælpere eller undervisere i kommunikation.
Bogen skal være med til at forbedre demenshandicappedes
livskvalitet og give redskaber til, at de bliver holdt åndeligt i
live gennem hele livet. Den skal udbrede kendskabet til, hvilke
kommunikationsredskaber der med fordel kan tages i anvendelse i
samværet med demenshandicappede. Mange giver udtryk for, at demens
må være en slem lidelse, men det værste er faktisk at blive
isoleret, fordi andre ikke kan finde ud af at kommunikere med én.
Denne bog er tænkt som hjælp til alle, der ønsker en god
kommunikation med demenshandicappede.
Der tages udgangspunkt i en psykosocial tankegang, som går ud på,
at der så at sige er en mening bag galskaben. Der er altid en årsag
til den demenshandicappedes udtryk. Man skal finde denne årsag for
at være en virkelig hjælp. Hvis samværet og kommunikationen med
demenshandicappede skal lykkes, må det ske på deres præmisser.

Enstudie- og arbejdsbog til brug for grunduddannelser og efteruddannelser i de professioner, der har relationen til andre i centrum. Det er en bog til lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og socialrådgivere, men også andre faggrupper, der fx har med personalepleje at gøre, har glæde af bogen.Meget samarbejde mislykkes, fordi relationen mellem parterne af forskellige grunde ikke fungerer. Det sker tit selv om intentioner og moral er høj, og de faglige kvalifikationer er i orden.Med denne bog fokuseres på en professionalisering af kommunikation og samarbejde. Det gøres både i teori og ved at vise, hvordan man kan øve og træne sig til en bedre, mere tilfredsstillende praksis.Bogen er inddelt i to hoveddele. Første del behandler forskellige teoretiske perspektiver på kommunikation og samarbejde med inspiration fra systemiske, socialkonstruktivistiske og narrative teorier.Anden del sætter fokus på relationskompetencer i forbindelse med udvikling af professionelle hjælpesamtaler, hvor forfatterne præsenterer og præciserer en række nyttige begreber, metoder og forholdemåder.

Infodemens. Notater og essays - en sæson er som titlen antyder Martin Halls optegnelser og tekster fra et år. Et samlet tema er mediealderens værdiskred spejlet i alt fra DMA over reality-tv til de intellektuelles svigt. Samlingen er illustreret med Halls kollager og suppleres af større essays om bl.a. Sex Pistols og dandyisme - samt optegnelser fra et længere ophold i Buenos Aires.

Mennesker med demenssygdomme har, som alle andre, behov for at
opleve og bruge sig selv.
Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv bringer
aktivitetsbegrebet til debat: Hvad er en aktivitet? Hvad kan man
finde på? Hvornår er det godt nok?
Med udgangspunkt i køn, kultur og hverdagslivets mange gøremål
sættes der fokus på, hvordan aktiviteter kan styrke oplevelsen af
identitet og meningsfuldhed hos mennesker med demens.
Omdrejningspunktet er mennesket og dets historie, samt respekt og
anerkendelse af det individuelle og unikke ved ethvert
menneske.
Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv rummer
eksempler fra den praksis, hvor personen med demens og
plejepersonalet mødes. Den er en værktøjskasse til inspiration,
analyse, forberedelse og udførelse af aktiviteter og behandler
blandt andet følgende emner: Identitet Livshistorie Motivation
Mestring Fysiske rammer Aktiviteter Kommunikation Demens og
aktiviteter i et livshistorisk perspektiv henvender sig til
studerende og plejepersonale indenfor sundheds- og ældreområdet som
kommer i berøring med mennesker med demens og svage ældre.

I Neuropsykologi forankres klinisk virkelighed i nutidig viden om,
hvordan hjernen fungerer. Forfatteren har bred og omfattende
erfaring inden for neuropsykologisk diagnostik og har stor indsigt
i dette områdes teoretiske og pædagogiske problemstillinger.
Bogens første del beskriver, hvordan hjernen normalt udfører sit
mest komplekse arbejde. I den anden, kliniske del præsenteres og
analyseres de neuropsykologiske sygdomstilstande, der kan ramme
voksne. Hovedvægten er lagt dels på de psykologiske
sygdomsbilleder, der ses i forbindelse med slagtilfælde, og dels de
almindeligst forekommende demenssygdomme, suppleret med en
præsentation af klassiske undersøgelser og usædvanlige
patienttilfælde.
Erikssons bog indbyder til en fascinerende rejse i hjernens og den
menneskelige psykologis verden og giver omfattende ny indsigt i de
neuropsykologiske nødsituationer, fremkaldt af hjerneskader, der
kan ramme voksne mennesker. De mange instruktive figurer letter
forståelsen og tilegnelsen.
Bogen henvender sig til studerende og professionelle i
sundhedsvæsenet, som i deres daglige arbejde kommer i kontakt med
voksne, der er ramt af forskellige former for demens eller
afgrænsede hjerneskader.

Jane Verity har den overbevisning, at det er muligt at genantænde
livsgnisten både hos mennesker med demens og hos dem, der tager
vare på den daglige omsorg.
I bogen er der anvisninger til, hvordan man kan kommunikere med
personer med demens på en måde, som skaber positive oplevelser ud
af negative. Der er forslag til daglige aktiviteter, som kan være
til fortsat glæde for den demente, og på hvordan man sikrer, at
aktiviteten bliver en god oplevelse for både den demente person og
den, der drager omsorg for personen.

Forstå demens er en bog til alle, som ønsker at forstå sygdommen demens og de mange konsekvenser, den har for den demente og for de pårørende. Bogen er skrevet af 19 eksperter med hver deres faglige viden og erfaring om demenssygdomme. Forstå demens beskriver alt om sygdommens symptomer, forløb og udvikling, dens behandlingsmuligheder og mulighederne for offentlig hjælp og pleje. Forstå demens giver et dybtgående og mangefacetteret indblik i, hvad det vil sige at have en demenssygdom og i de implikationer sygdommen har for familie og omgivelser. Bogen henvender sig til de berørte og deres familier, men er også relevant for alle de faggrupper som i kraft af deres arbejde har kontakt til demente: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, praktiserende læger m.fl. Denne 2. reviderede udgave er opdateret i forhold til nyeste viden, erfaring og lovgivning på området.