Bøger om diskursteori

Diskursanalyse som teori og metode

Diskursanalysen leverer redskaber til at undersøge, hvordan betydning skabes socialt, og hvilke virkninger bestemte verdensbilleder har for vores sociale liv. Vores omverden bliver beboelig, fordi vi hele tiden tillægger den betydning - vi forstår den på

Kritisk diskursanalyse

Ofte består skole-hjem-samarbejdet primært af formidling af information fra skolen til forældrene. Information den anden vej, inddragelse af forældrenes viden om børnene og medbestemmelse fra forældrenes side vedrørende undervisningens indhold og metoder er mere beskeden. Dialogen mellem lærer og forældre indskrænker sig tit til nogle få forældremøder og en enkelt skole-hjem-samtale om året. Thomas Nordahl mener, at forældrene bør inddrages langt mere i skolens arbejde. Alle undersøgelser viser, at forældre udgør en kæmpe ressource for børns og unges udvikling og læring. Det gælder alle forældre, ikke bare de veluddannede. Forældrene sidder inde med en stor viden om virkningen af undervisningen og om børnenes trivsel, som lærerne kunne have stor nytte af og trække på i deres arbejde. Fra skolens og lærernes side tales undertiden om fx ”gode” og ”dårlige” forældre eller ”velfungerende” og ”besværlige” familier. Men ved at holde nogle forældre uden for indflydelse ud fra en sådan kategorisering misbruger skolen sin institutionelle magt, mener Nordahl. Det er dårlig for eleverne, og det udgør desuden et demokratisk problem. Hans ærinde med 'Hjem og skole' er at kvalificere lærere og skoleledere til bedre at varetage skole-hjem-samarbejdet på en forældreinddragende og myndiggørende måde - til gavn for alle, først og fremmest eleverne. Thomas Nordahl er professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark. Han har forsket i skole-hjem-samarbejde i mange år og kender til emnet både som forsker, forælder og tidligere skolelærer. Bogen er oversat fra norsk af Anne Grete Holtoug og er bearbejdet med henblik på dansk lovgivning og praksis omkring skole-hjem-samarbejdet. Af Thomas Nordahl er tidligere udkommet 'Eleven som aktør' (2004) . I 'Hjem og skole' fremlægger og diskuterer Thomas Nordahl den nyeste forskning i skole-hjem-samarbejdet. Han analyserer forældrenes og skolens rolle og betydning for børns og unges læring og udvikling. Bogen beskriver de magtforhold, der gør sig gældende i skole-hjem-samarbejdet, og lægger op til myndiggørelse og inddragelse af forældrene i langt højere grad, end det sker i dag. Bogen henvender sig til læreruddannelsen samt til efter-og videreuddannelse af lærere.

Diskursetik

Diskursetik er oversat fra tysk efter Diskursethik - Notizen zu einem Begr³ndungsprogramm, en af afhandlingerne i Moralbewusstsein und kommunikatives Handels (1983). Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas har sat sit præg på næsten alle vigtige filosofiske og videnskabsteoretiske diskussioner i anden halvdel af det 20. århundrede. Således på det moralfilosofiske felt, hvor han var hurtig til at tage tråden om en rationel og demokratisk diskursetik op fra sin kollega og gode ven, filosoffen Karl-Otto Apel (f. 1922) og sætte sig på tematikken med en sådan kraft og afklaring, at det er Habermas, der er løbet med diskursetikken - undertiden også kaldet dialogisk etik for at betone det kommunikative i det forløb (diskurs), der skal udmønte det gode og moralsk forbilledlige. Hensigten med hele diskussionen har været - op imod utilitarismen og den gamle pligt- og dydslærer - at formulere en moderne etik, der baserer sig på det modernes vilkår: oplysningen, rationaliteten, ligeværdigheden. Heraf følger, at det gode er noget, som vi kun kan nå frem til i fællesskab, åbenhed og respekt for hinandens argumenter og udsagn (fx om følelsesmæssige træk). Kan mennesker blive enige gennem en herredømmefri dialog - regulært enige og ikke ""majoritetsenige"" - så har vi det oplyste og værdige menneskes evne til at afgøre moralske konflikter og formulere værdier.

Diskursive analysestrategier

I dag dannes mening ikke kun som implicit effekt af samfundspraksis. Mening er strategificeret i alle dimensioner (tid, rum og socialitet) på alle samfundets felter. Der dannes politiske institutioner med det eksplicitte formål at producere mening og sprog. Kampagneinstitutioner findes i store dele af det organiserede samfund, og moderne ledelse tager i dag karakter af ""management of meaning"". Der er derfor mere end nogensinde behov for analyser af samfundets meningsdannelse - og dermed også for analysestrategier, som gør os i stand til at afdække meningsdannelsen uden selv at blive meningsregimernes blinde fange.

Denne bog handler om Michel Foucault, Reinhart Koselleck, Ernesto Laclau og Niklas Luhmann som analysestrateger.

Det analysestrategiske perspcktiv præciseres til forskel fra traditionel metode. Dernæst fremlægges og sammenlignes de forskellige analysestrategier, som de fire forskere benytter sig af. Det er bogens udgangspunkt., at disse forskere på trods af deres forskelligheder har det til fælles, at deres teorier alle er propammer for iagttagelse af meningsdannelse - og det er bogens formål at skabe en analysestrategisk dliskussion på tværs af de forskellige retninger.

Diskurs

Bogen er en antologi om tekst- eller diskursanalysens bidrag til kulturanalysen. Antologien rummer 12 eksemplariske læsninger af tekster hentet fra danske, britiske, franske, tyske og mexikanske kontekster. Analyserne diskuterer relationerne mellem tekste

Videnskabsteori for begyndere

Videnskabsteori for begyndere udkom første gang i 1991. Denne 2. udgave er revideret og omarbejdet og indeholder blandt andet nye kapitler. Videnskabsteori for begyndere er en første introduktion til den videnskabelige måde at tænke på og gennemgår i kort og lettilgængelig form de forskellige hovedretninger og grundbegreber som fx positivisme, hermeneutik, falsifikation og paradigme. Bogen giver læseren forudsætninger for at forholde sig kritisk til både videnskabelige og mere hverdagsrelaterede tekster og er fuld af konkrete eksempler fra hverdagen, historie og politik samt videnskabernes verden.

Diskursetik og den positive selvreference

Bogen indeholder en grundig og omfattende fremstilling, analyse og fortolkning af Jürgen Habermas' diskursetik. Spørgsmål om hvad der er rigtigt og godt for alle parter stilles ofte. Svarene er ikke længere på forhånd givet, af Gud, traditionen eller børneopdragelsen. I et samfund, hvor vi alle hævder vor ret til at være forskellige, bliver etikken til et socialt produkt, som må forhandles og skabes i en dialog med relevante andre.


Diskursetikkens kerneprincip er, at dét man kan skabe rationel konsensus om i en fornuftig dialog også er etisk. Fra dette princip udfoldes diskursetikken, samt væsentlige dele af Jürgen Habermas' øvrige teoretiske univers. I bogen afdækkes diskursetikkens filosofiske og sociologiske styrke samtidigt med, at dens videnskabsteoretiske fundament gøres eksplicit. Desuden vises det, hvordan der opstår problemer med selvreference, når vi opstiller almene moralregler, og når etikken skal begrunde sig selv. Som et selvstændigt filosofisk bidrag til diskursetikken udvikler forfatteren begrebet om den positive selvreference.

Markedsanalyse i teori og praksis

En systematisk gennemgang af Lean-begrebets berettigelse og faldgruber inden for en lang række anvendelsesområder som administration, produktion, byggeri, handel & kontor osv., såvel med fokus på den private som den offentlige sektor. Bogen beskæftiger sig også med historikken og filosofien bag Lean samt virksomhedens kommunikation på området.
Målgruppen er videregående uddannelser inden for økonomi, samfundsvidenskab, kommunikation og teknik.

Det radikale demokrati - pdf

I Det radikale demokrati - diskursteoriens politiske perspektiv er samlet et udvalg af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes tekster fra 90’erne. Sammen fremstiller teksterne grundlaget for de to forfatteres tanker om det radikale demokrati – som ikke er en stillestående styreform, men et projekt som stadig udvikles og uddybes i forsøget på at møde sin tids aktuelle politiske udfordringer. Laclau og Mouffe påstår, at demokratiet kan radikaliseres, hvis det erkendes, at det har fjender, og at dets venner i fredelig konkurrence kan udvikle nye svar på intolerancens, fremmedfjendskhedens og konservatismens udfordringer. I teksterne gøres der op med den traditionelle marxismes ideer om, at alle samfunds grundlæggende konflikter er klassekamp, og det hævdes i stedet, at politiske konflikter kan optræde på en mangfoldighed af måder. Samtidig kritiseres den liberalistiske tanke om, at konflikter helt kan undgås. Politik er på dagsordenen, uanset om man vil det eller ej. Laclau og Mouffe afviser hverken marxismen eller liberalismen fuldstændigt, men viser begges svagheder og bygger videre på deres styrker.

Billede, pædagogik og magt

Billede, pædagogik og magt - postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt sætter dansk og skandinavisk billedpædagogik ind i sociologiske og historiske rammer og giver dermed langt bredere perspektiver på billedundervisningen, end der hidtil har været tradition for.