Bøger om filosofi

Politikens filosofi leksikon

Politikens Filosofileksikon indeholder mere end 2500 person- og begrebsartikler fra oldtidens filosofi og til i dag. Bogen henvender sig til alle med interesse for filosofi, og leverer fyldige portrætter af de største filosoffer som Platon, Aristoteles, Augustin, Descartes, Spinoza, Leibniz, Locke, Berkeley, Hume, Kant, Fichte, Schelling, Hegel, Kierkegaard, Schopenhauer, Nietzsche, Russel, Heidegger, Husserl og Sartre.

De filosofiske grundbegreber sættes ind i en såvel historisk som systematisk sammenhæng, og leksikonet er dermed værdifuldt i forbindelse med at få en forståelse af begrebers filosofiske baggrund og fremmedords betydninger. Fx beskrives det absolutte, a priori, deduktion, dialektik, empiriske, etik, for-sig-væren, fænomenologi, idé, metafysik, ontologi, paradigme, sandhed, teleologi, utilitarisme, etc.

Bogen har været en klassiker i mere end 25 år, og foreligger nu i en gennemrevideret og større udgave.

Ondskabens filosofi

Det onde er ikke først og fremmest et teoretisk, men et praktisk problem. Ondskaben hører ikke primært hjemme i teologien, knap nok i filosofien, men i et konkret moralsk og politisk felt. Vi kan ikke forstå og bekæmpe ondskaben så længe, vi opfatter den som abstrakt og fremmed i forhold til os selv.

Eksistens og Ansvar

Eksistens og Ansvar foreligger nu i en gennemrevideret 2. udgave og kommer sammen med Erkendelse og Sandhed til at udgøre et samlet grundbogsmateriale til filosofiundervisningen på VUC og de gymnasiale uddannelser. Selvom enkelte afsnit er nye og enkelte andre flyttet til Erkendelse og Sandhed, kan 2. udgaven af Eksistens og Ansvar uden problemer bruges sammen med 1. udgaven. Eksistens og Ansvar behandler nu specielt den såkaldt praktiske filosofi, mens Erkendelse og Sandhed tager sig af den teoretiske. Se også bogens hjemmeside

Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære

Ved en umiddelbar betragtning fremstår retsfilosofien, retsvidenskaben og retskildelæren som isolerede og uden sammenhæng med hinanden. Bogens formål er at vise, der er forbindelser og sammenhænge.

Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen ved jurastudiet på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for disse emner.

I del 1: Retsfilosofi, besvares bl.a. spørgsmålene hvorfor man lærer retsfilosofi, og hvordan man kan afgøre, om en retsfilosofisk teori er god og eventuel bedre begrundet end andre teorier. Endvidere behandles en række aktuelle retsfilosofiske teorier, som fx den amerikanske og nordiske pragmatisme.

I del 2: Retsvidenskaben, besvares bl.a. spørgsmålene: hvad er retsvidenskab? Og hvad er retsvidenskabens mål og metoder? Endvidere behandles forholdet mellem retsfilosofi og retsvidenskab.

I del 3: Retskildelære, behandles dels den nationale retskildelære, hvor hovedvægten er lagt på behandlingen af den normative, deskriptive og pluralistiske retskildeteori, dels spørgsmålet om internationale retskilders betydning. Endvidere behandles de mange forskellige sammenhængen mellem retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære.

Indhold:

• 
  Del I
  
• Retspositivisme
  
• Naturret
  
• Den amerikanske og den skandinaviske realisme
  
• Den amerikanske og den nordiske pragmatisme
  
• Retskritiske teorier
  
• Ret, retfærdighed og fornuft
  
• Retsteorier i en globaliseret verden
  Del II:
  
• Om retsvidenskab
  
• Om ret og videnskab
  Del III:
  
• National retskildelære
  
• International retslære
  
• Litteratur
  
• Indeks

Dansk retsfilosofi

For mange er dansk retsfilosofi stort set identisk med Alf Ross. I udlandet er han den, der har bragt Danmark frem i første række rent retsfilosofisk, og han havde en meget dominerende position herhjemme i midten af det 20. århundrede. Men dansk retsfilosofi er meget andet end Ross, og det er formålet med denne bog at give en bred skildring af dansk retsfilosofi og dermed bl.a. bidrage til at placere Ross' teorier i en dansk rets- og idéhistorisk sammenhæng.

Kampen mellem retspositivister og naturretstilhængere har i høj grad præget den danske retsfilosofi, og med Ross' indsats i denne kamp så det længe ud til, at retspositivismen endegyldigt havde sejret. Men som det fremgår af kapitlet om udviklingen efter Ross, er naturretten igen begyndt at markere sig i Danmark, og man kan generelt se på perioden efter Ross som præget dels af en række opgør med Ross og dels af en stor grad af pluralisme. I bogen skildres en lang række retsfilosofiske positioner, som er præget af mange forskellige teoretiske inspirationskilder samt af udviklingen i ret og samfund.

Ross er ikke den eneste store skikkelse i dansk retsfilosofi. Som det fremgår af bogen, formåede A.S. Ørsted i begyndelsen af det 19. århundrede på en helt selvstændig måde at forny retsteorien ud fra ønsket om at skabe en praktisk relevant retsteori og retsvidenskab, og Ørsteds "pragmatiske" retsteori er måske det mest originale bidrag fra dansk side til retsfilosofiens fornyelse, selvom han stort set er ukendt i udlandet og også er gledet meget i baggrunden herhjemme.

Bogen skildrer de generelle udviklingslinjer i dansk retsfilosofi, men indeholder også en lang række portrætter af danske retsfilosoffer fra 1800 og til nu, hvor man kan finde en række konkrete oplysninger om de enkelte retsfilosoffers produktion og inspirationskilder. Den er søgt skrevet, så den kan læses af folk uden noget større forhåndskendskab til filosofi eller jura.

Jørgen Dalberg-Larsen er dr.jur. og professor i retslære og retssociologi ved Aarhus Universitet.

Indholdsfortegnelse:

• 
  
• Forord
  
• Kapitel 1 Indledning
  
• Kapitel 2 Et par ord om den tidlige naturret
  
• Kapitel 3 Fra Ørsted til Ross. Retsfilosofiske portrætter fra perioden 1800-1960
  
• Kapitel 4 Perioden efter Ross. Opgør og fornyelse. Dansk retsfilosofi fra 1960erne og frem
  
• Kapitel 5 Konklusioner
  
• Appendix. Mig selv og retsfilosofien
  
• Litteratur
  
• Navneregister
  
• Emneregister

Fem retsfilosofiske teser

Fem retsfilosofiske teser er en bog, der tænker videre på allerede godt tænkte og fremskredne retsfilosofiske opfattelser. Forfatteren gør en stærk indsats for at manøvrere uden om de mange delvise fejl og blindgyder, der synes uløseligt forbundet med retsfilosofi. Samtidig tænker han mere aktuelt end de klassiske, retsfilosofiske skoler, der ofte går frem efter en kanon af autoriserede spørgsmål snarere end at se på den aktuelle situation og de retsfilosofiske problemer, der kunne trænge til en løsning.

De enkelte kapitler er bygget op som teser; foreløbige udkast til forståelser og oplæg
til læserens videre overvejelser:

Tese 1Det er ikke muligt at formulere én sammenhængende teori om retten.

Tese 2 For at forstå retten må man inddrage dens kontrafaktiske karakter.

Tese 3 Ret, retlige forekomster og rettens relationer kan med fordel forstås grænserelativt.

Tese 4 Ret og rettigheder dannes i fællesskaber. For mennesker er fællesskab naturligt, men
den konkrete udførelse af retten er ikke nødvendigvis naturlig. For at forstå retten må
man derfor forstå menneskets sociale natur.

Tese 5 Retsdogmatikken udviser en relativ immunitet over for teori og filosofi. Det er en styrke,
fordi retsdogmatikken bliver mindre modepræget og mindre modtagelig for hyperboler,
og en fare, fordi den risikerer at blive umoden, ukritisk og autistisk.

Bogens forfatter, Sten Schaumburg-Müller, f. 1956, er ansat ved Afdeling for retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, og exam. art. i filosofi samt kandidat og ph.d. i jura.

"...den indeholder mange spændende og interessante iagttagelser, og er et velkomment bidrag til den fortsatte udvikling af den almene forståelse af retten."
- Paul Hegedahl i Juristen nr. 3, 2009

"denne århusianske retsfilosofiske afhandling bør læses af alle med den mindste retsteoretiske interesse, hvad enten de er fra Århus, København, Oslo eller Lund."
- Jørgen Dalberg-Larsen i Ugeskrift for Retsvæsen, september 2009

"... indeholder mange spændende og interessante iagttagelser, og er et velkomment bidrag til den fortsatte udvikling af den almene forståelse af retten."
- professor, dr. jur. Peter Blume i Juristen nr. 5/6 2009

Bogen har følgende indhold:

Indholdsoversigt
Indledning
Tese 1: Én overordnet retsteori?
1. Det hyperbole problem
2. Benthams afvisning af rettigheder
3. Ross' hyperbol
4. Zahles forsøg på en ikke-teoretisk retsfilosofi
5. Opsummering og perspektivering

Tese 2: Rettens kontrafaktiske karakter
1. Det kontrafaktiske
2. Hjælpeteori med tre niveauer: ontologi, epistemologi og praksis
3. Konsekvenser

Tese 3: Grænserelativisme
1. Grænserelativisme
2. Relative grænser for mennesket og dets erkendelse
3. Rettens relative grænser
4. Retspositivisme - en grænserelativ forståelse
5. Opsummering

Tese 4: Ret og menneskelige fællesskaber
1. Juridisk antropologi
2. Perspektiver

Tese 5: Retsdogmatikkens relative teoriresistens
1. Retsdogmatik
2. En undersøgelse af bedømmelsespraksis
3. Retsdogmatik (fortsat)
4. Retsfilosofi

Litteratur
Oversigt over afhandlinger 2000-2006

Frihedens filosofi

Rudolf Steiner udgav Frihedens filosofi første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk.

Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå.

Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.