Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om fodbold.
Leder du efter en bestemt fodboldbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af fodboldbøger og øvrige bøger.

Fodbold - træning og undervisning er bogen til alle, der træner og
underviser børn, unge og voksne i fodbold. Den er skrevet og
illustreret med figurer, instruktion og billeder, som gør det let
at omsætte teorierne til praksis. Der er masser af øvelser og
eksempler, foruden et komplet undervisningsforløb med detaljerede
lektioner. Jens Bangsbo anses som den mest kompetente på feltet
både nationalt og internationalt. Alle med interesse for fodbold
kan få stor glæde af bogen - ikke mindst de aktive.
Bogen indeholder:
Taktiske aspekter
Spilsystemer, spillestil, angrebsspil, forsvarsspil og
dødboldsituationer
Tekniske aspekter
Spark, driblinger, tæmninger, headning, finter og tacklinger
Fysiske aspekter
Fysiske krav og fysisk træning
Psykologiske og sociale aspekter i fodbold
Kommunikation, motivation og teambuilding
Eksempel på et Undervisningsforløb
Jens Bangsbo er professor ved Institut for Idræt, Københavns
Universitet. Han har spillet mere end 350 kampe i den bedste danske
liga og har været på danske landshold både som ungdoms- og
seniorspiller. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler
og en række bøger om fodboldtræning, som er oversat til adskillige
sprog. Han er FIFA- og UEFA-instruktør og fysisk rådgiver for det
danske landshold. Mellem 2001 og 2004 var han assistenttræner for
Juventus FC, som i samme periode vandt to italienske mesterskaber
og var i Champions League-finalen 2003. Med sin praktiske og ikke
mindst teoretiske indgang til fodbold kaldes Jens Bangsbo med rette
fodboldprofessoren.

VM i fodbold bliver sparket i gang i år, men det er ikke kun på jorden det sker.

I den vestlige ende af hovedstaden fødes i 1945 en dreng, som kommer til at grundlægge et fodbolddynasti. Finn Laudrup har ligesom sønnerne Michael og Brian et enestående talent,som det bliver hans livs udfordring at forvalte.De tre tryllebinder gennem fire årtier danskerne med deres evner på fodboldbanen. Undervejs oplever desportens mørkeste sider: kynisme, heltedyrkelse, had og forventningspres. Udfordringer, de tackle på hver sin måde. Men stridigheder fører til brud med både klubber og landshold – som brødrene senere vender hjem til og løfter til dets største præstationer nogensinde.Bag spillerne står de kvinder, der holder slægten sammen trods pres, rejser og rygter. Laudrup – et fodbolddynasti er den sande historie om familien, der begejstrede en nation og lagde verden for deres fødder.

Denne bog om aftalt spil i professionel fodbold er ikke fiktion,
men den er mere spændende end nogen krimi. Den handler om
virkelighedens internationale gangstere og deres greb om verdens
mest elskede underholdningsindustri: Fodbolden. Et greb de
fastholder ved hjælp af korruption, afpresning, sex og mord.
» . en af de vigtigste sportsbøger i dette århundrede . Det aftalte
spil er et banebrydende stykke journalistisk arbejde . læs den for
sportens skyld.«
- Jens Sejer Andersen, journalist og sekretariatschef for Play the
Game.

2013 bliver forlaget Tiderne Skifter 40 år, men allerede nu har
forlagets grundlægger og ansvarshavende direktør planlagt
genudgivelsen af i alt 40 af Tiderne Skifters mest markante
forfattere og bøger i en serie – TS/40 – begyndende i dette forår
med Hans-Jørgen Nielsens moderne romanklassiker og portræt af
68-generationen. Serien TS/40 vil i efteråret blive fulgt op af
nye, stadig aktuelle og sprællevende litterære genudgivelser fra
Tiderne Skifters omkring 1000 titler.
Fodboldenglen er beretningen om de to barndomskammerater Frank og
Frands, der er opvokset efter krigen i en drengeverden, hvor
fodboldspil står i centrum. Da de mødes igen sidst i 70’erne er
begges tilværelse i opløsning, og deres skæbner krydses på ny med
katastrofale følger.
En generationsroman om mænd og mandlig opfattelse af verden under
pres af kvindebevægelse – og om det kriseagtige forhold mellem
personlig eksistens og politisk engagement hos dem, der var unge i
60’erne.
»Fremragende roman … skrevet med en svirrende dokumentarisme, der
på samme tid er sårbar og anfægtet og myndig og rolig.«
– Ekstra Bladet
»En generationsroman, der sender Hans-Jørgen Nielsen opover mod
første division, til Jacob Paludan og Rifbjerg.«
– Politiken
Hans-Jørgen Nielsen (1941-91) hørte som forfatter, kritiker og
vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende i Danmark i
nyere tid. Fodboldenglen har opnået status som nyklassiker i
moderne dansk litteratur. Romanen er oversat og udgivet på
ti-femten sprog.

Fodboldentusiasten Rico Carlsen har skrevet VM´s historie fra den første turnering i 1930 frem til år 2006. Spækket med spændende oplysninger.

»Velkommen inden for… i en ny, spændende bog om international
fodbold – første udgave af FIFA Verdens Fodbold
Rekorder.
Bogen tager dig med på en spændende rejse på kryds og tværs i
fodboldens verden, hvor vi graver i historien og fortæller om
mindeværdige spillere, kampe og steder, som tilsammen har gjort
fodbold til den mest populære sportsgren i verden.
FIFA Verdens Fodbold Rekorder er ikke en tør historiebog,
der bare opremser tørre tal og facts, men fortæller levende om
nøglebegivenheder og
afgørende øjeblikke i de store turneringer som f.eks. FIFA World
Cup, der samler fodboldverdenen fra Albanien til Zimbabwe.
Fodbolden ruller altid, og de store forandringer og den rivende
udvikling i spillet er en konstant udfordring for dem, der gerne
vil følge med og se de store linjer. FIFA Verdens Fodbold
Rekorder holder dig godt opdateret; oplysningerne i denne
2010-udgave er indsamlet til og med maj 2009 – fra Charles Alcock
og Lord Kinnaird i 1800-tallet udarbejdede de oprindelige regler
for spillet til nutidens stjerner som Christiano Ronaldo og Lionel
Messi.
Fodboldens store begivenheder slår bro mellem fans de seks regioner
i verden: Afrika, Asien, Europa, Oceanien, Sydamerika samt
Caribien, Mellem- og Nordamerika. Milliarder vil i 2010 være
tilskuere til den næste store begivenhed, når FIFA World Cup for
første gang finder sted i et afrikansk land – Sydafrika. Her vil
spændingen, glæden og kærligheden til spillet atter engang strømme
gennem tilskuerne – både dem på stadion og dem hjemme foran
skærmen.
Denne bog er, med andre ord, fyldt med fascinerende læsestof om de
store fodboldnationer, store turneringer, store klubber, spillere
og trænere og om udbredelsen af denne sportsgren – hen over
verdenshavene og kontinenterne.
Fodboldspillet har mange ansigter: Det er enkelt, det er folkeligt
– og ikke mindst et smukt spil. Kærligheden til ´den lille runde´
er med til at styrke sammenholdet i verden. Jeg håber, at dette
står lysende klart i FIFA Verdens Fodbold Rekorder 2010.«
- Keir Radnedge

Hovedværk om idrætslivet 1940-1945.
Fodbold med Fjenden er den første dybtgående undersøgelse af
idrættens rolle under besættelsen og dokumenterer, at
idrætsledernes grundopfattelse, at idræt og politik intet har med
hinanden at gøre, medførte den værste politisering af dansk idræt
nogen sinde.
Bogen viser endvidere, at dansk idræt siden befrielsen i maj 1945
har forsøgt at sløre og nedtone samarbejdet med Tyskland, hvilket i
høj grad er lykkedes.

Fodboldfeber er Nick Hornbys selvbiografiske roman om fodbold, fanatisme - og frygten for at dø midt i en fodboldsæson. Hornby har haft en livslang kærlighed til fodbold, lige fra han som lille dreng var med sin far til fodboldkamp for første gang og op gennem ungdomsårene, hvor Arsenal var en altopslugende lidenskab, der dominerede Nick Hornbys liv totalt - og fik mere end ét kærlighedsforhold til at gå i vasken.

Fodbold er den eneste sport der har væltet regeringer, udløst
krige, sat gang i frigørelsesbevægelser.
Fra Brasilien til Bosnien, fra Italien til Iran, den amerikanske
journalist og forfatter Franklin Foer tager læseren på en
forunderlig rejse gennem fodboldens verden. Han opsporer Englands
mest berygtede hooligan, møder enken efter Arkan, krigsforbryderen
som organiserede Serbiens mest frygtede milits med supportere fra
fodboldklubben Røde Stjerne. I Amsterdam finder han ud af, hvorfor
Ajax-tilhængerne pynter deres stadion med israelske flag og
David-stjerner. Og han sporer oprindelsen til modsætningerne mellem
de spanske klubber Real Madrid og Barcelona, mellem skotske Celtic
og Glagow Rangers, italienske Milan og Juventus.