Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om folkesundhed.
Leder du efter en bestemt folkesundhedbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af folkesundhedbøger og øvrige bøger.

I fjerde udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver 18 forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til epidemiologi, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen rummer også kapitler, der konkret og anvendelsesorienteret beskæftiger sig med, hvad teori er og hvordan teori forholder sig til metode. Nyt i bogen er et kapitel om fænomenologisk metode og etnografisk metode. De øvrige kapitler er reviderede og opdaterede. Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valg og afvejning af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil have glæde af bogen.

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den
herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem,
som sjældent bliver diskuteret. Tanken bag bogen er hermed at danne
grundlag for en udvidet forståelse af begreberne sundhed og sygdom
samt at give anledning til refleksion over den tilgang til
folkesundhed, som er fremherskende i det moderne samfund.
Bogen er overordnet struktureret i fire dele, hvor en række
forfattere i hver del bidrager med deres særlige viden inden for
området:
– I bogens første del indkredses begreberne sundhed, sygdom,
sundhedsfremme og forebyggelse, og der ses kritisk på tilgangen til
folkesundhed i det moderne samfund
– Anden del ser i tre kapitler på forestillingen om det gode
liv og på, hvordan denne forestilling udmønter sig inden for
sundhedsarbejde og i sundhedspolitik
– Bogens tredje del går tæt på den forebyggende indsats på fem
centrale områder: kost, rygning, alkohol, motion og stress, og
giver en kritisk analyse af, hvordan der arbejdes forebyggende på
disse områder
– I fjerde og sidste del gives der en række eksempler på andre
sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed, og deres
bidrag til folkesundheden analyseres. Her er kapitler om
sundhedsplejerskeordningen, livsstilssamtaler, genetik,
rehabilitering, abortpolitik og graviditet som et projekt, der skal
ledes.
Bogen henvender sig til studerende på sygeplejerskeuddannelsen og
på andre uddannelser, hvor forebyggelse og sundhedsfremme er i
fokus, men den kan også give masser af stof til eftertanke til
færdiguddannede, der arbejder med folkesundhed, forebyggelse og
sundhedsfremme.

Folkesundhed og forebyggelse er skrevet som en introduktion til folkesundhedsvidenskabernes grundlæggende fagområder. Bogen omhandler emner som epidemiologi, sundhedsstatus i befolkningen, folkesundhed, sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme, almen forebyggelse, specifik sygdomsforebyggelse, levevilkår samt etiske retningslinjer for faget. Der er lagt vægt på definitioner, begrebsafklaringer og konkrete eksempler - og på hvordan disse implementeres i praksis. Bogen henvender sig primært til studerende på sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbachelor- og diplomuddannelser. Desuden kan studerende på kandidat- og masteruddannelser få inspiration og udbytte af bogen som introduktion til folkesundhedsvidenskab.

Bogens første og grundlæggende del gennemgår epidemiologiens tre
hovedområder: beskrivelse, analyse og intervention. Herudfra
forklares begreber, analysemetoder, forskellige studiemetoder og
hvordan epidemiologien kan bruges til sundhedsfremmende
formål.
Anden del af bogen har fokus på anvendelse af den epidemiologiske
viden. Blandt andet diskuteres grundlæggende infektionsepidemiologi
og erhvervs- og livsstilsepidemiologi. Fremtidsperspektivet
præsenteres kort under genetisk epidemiologi og
folkesundhedsepidemiologi, og det afsluttende afsnit omhandler
fremtidens epidemiologi.
Bogen er skrevet til studerende på de mellemlange videregående
sundhedsuddannelser, men kan også anvendes af færdiguddannet
sundhedspersonale fra forskellige faggrupper.
Til bogen hører e-materiale i form af en hjemmeside med interaktive
øvelser, der bl.a. omfatter faktaspørgsmål, sand eller
falsk-opgaver, quizzer samt beregnings- og simuleringsøvelser.

Humanernæring i praksis præsenterer læseren for en række redskaber, som - ud fra den nyeste evidensbaserede viden på området - gør det muligt at identificere og analysere ernæringsproblemer hos mennesker i situationer, hvor sundheden er eller kan være truet. Bogen introducerer læseren til screeningsmetoder og til begrebet risikopatient - et begreb, som ikke er entydigt, men afhængigt af den profession, der definerer det.

I bogen præsenteres de første resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt med sundhedsplejen i Københavns Kommune. Vægten lægges på at beskrive og analysere de dominerende værdier og problemstillinger, der hersker inden for skolesundhedsplejen. Målet er at giveen klarere beskrivelse af sundhedsplejens værdigrundlag. Bogen konkluderer bl.a., at den traditionelle modstilling mellem sundhedsfremme og forebyggelse er ufrugtbar og ude af trit med praksis, og at der inden for begge områder er behov deltagerorienterede processer og ekspertviden. Endvidere beskrives "målgruppe"-deltagelse som fundamentalt element i sundhedsplejens værdigrundlag, og det dokumenteres, hvordan deltagelse kan forstås, beskrives og anvendes i forskellige former inden for arbejdet med skolesundhedsplejen. Denne første fase følges op af en næste fase, hvor en række nye principper og strategier udvikles, afprøves og dokumenteres.