Bøger om jagt

Her har du en oversigt over nogle af de mest populære bøger om jagt.

Leder du efter en bestemt jagtbog, kan du benytte søgefunktionen øverst på siden til lynhurtigt at søge blandt en lang række boghandleres udvalg af jagtbøger og øvrige bøger.

Jagtårbogen

Jagtårbogen er som sine forgængere en blanding af en rigtig bog og et magasin med en masse dejlige billeder. Årets tema handler om råvildt. Der er forslag til, hvordan man med få midler kan gøre sit terræn mere attraktivt for såvel dyr som mennesker.


Jæger - i krig med eliten - epub

Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer. Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.


Jægersoldat i en terrortid

»Jeg blev vækket ved, at nogen stod og sparkede til mig. da jeg med stort besvær fik mig viklet ud af regnslaget, kunne jeg i mørket ane en mand, og jeg hørte en stemme råbe: ´se så at komme op!´«

Vejen ind i Jægerkorpset går gennem helvedes forgård. Poul Dahl var tæt på at give op på sin rejse, men da smerterne var værst, fandt han sine sidste reserver og bestod prøvelsen. Siden gjorde Poul Dahl sig bemærket som en af Danmarks dygtigste jægersoldater, og da tiden var moden, fik han det ledelsesansvar, som iøjnefaldende evner og stort overblik kvalificerede ham til. Efter topposter i Forsvaret gik turen til Bagdad med fire år som sikkerhedschef for FN i Irak - efterfulgt af tre års ophold i et andet af verdens brændpunkter: Libanons hovedstad Beirut.

Poul Dahl har også sine meningers mod og er ikke bange for at sige tingene lige ud. Han er ofte en ensom kriger i debatter, som vedrører forsvar, krig og international terrorisme, og det har bragt skulderklap og synlige sejre, men også modstandere og konflikter uden forsoning. Således fik Poul marchordre efter en meget omtalt debat om tortur i DR Søndagsavisen - få måneder før sin pension.

Jægersoldat i en terrortid er Poul Dahls personlige fortælling om elitesoldatens hverdag - langt nede i mudderet og i faldskærm over skyerne. Om korpsets århundreder lange historie, om legenderne, og om Jægerkorpset og hele Forsvarets fremtid i en verden, hvor truslen fra international terrorisme overskygger alle andre problemer. Poul Dahl åbner med denne bog en debat, som andre forsøger at lukke.


Gyldendals Bagebog

Gyldendals bagebog er en højt elsket klassiker, der her er genopstået som familien Danmarks bagebibel nr. 1. Den er et must for den, der gerne selv vil mærke dejen mellem hænderne, nyde duften af hjemmebag og smage det gode resultat. For den, der gerne vil vide, hvad brødet består af. For den, der gerne vil eksperimentere med nye og gamle typer mel, med mindre gær og lange hævetider. For den, der gerne selv vil lave lagkagen til børnenes fødselsdag, bage småkagerne til jul og servere en lækker dessertkage eller en fin kage til kaffen efter en god middag. Bogen rummer mere end 500 enkle og pædagogiske opskrifter på al slags bagværk. Her er det hele: rugbrød, grovbrød, boller og kringler. Æbleskiver, småkager, tærter og vafler. Desuden grundig introduktion til bageteknik, ovne og redskaber.


Socialret

Siden 2.udgave blev udgivet for fem år siden, har socialretten manifesteret sig som et selvstændigt felt. Værdier, principper og rettigheder bliver stadig tydeligere - blandt andet som følge af europæiseringen og den menneskeretlige udvikling mere generelt.
Bogen beskriver en række grundlæggende principper, rettigheder og værdier i socialretten.
Herudover behandles organstrukturen og de procesregler, der særligt gælder for kommunerne inden for det sociale område i henhold til retssikkerhedsloven.


Rask af mad

Hvad gør man, når man selv eller ens barn lider af astma, allergi, intolerance, overfølsomhed, autisme, Asperger syndrom, OCD eller andet? Hvad gør man når man har prøvet næsten alt inden for både de etablerede og de alternative behandlingstilbud? Svaret er, at man skal vende blikket mod den mad man spiser.

Kostomlægning og diæt er, ifølge forfatterne, en livsstil der holder og glæder. Rask af mad er en brugbar, nem og flot håndbog i diæthåndtering. Alle opskrifterne er helt uden mejeriprodukter og glutenholdige kornsorter (rug, hvede, byg og havre). Der anvendes kun rene meltyper som ris, hirse og quinoa, lækre grønsager, kød og masser af nødder og kerner.
 
Marianne Jäger havde et barn med Asperger og OCD, Carmen Villefrance har to børn, hvoraf den ene har allergi og intolerance. Begge har valgt at være på den samme diæt som deres børn, og har derigennem fået en dyb indsigt i, hvad der er rart at spise, og hvad der fungerer i et moderne hjem med arbejdende mødre.

Forfatterne har begge benyttet sig af både det etablerede systems behandlingstilbud og de alternative holistiske behandlingstilbud. I dag arbejder de på at bygge bro mellem disse to verdener gennem det daglige arbejde med klienter.


Roller der rykker

Bogen sætter fokus på, hvordan netværksstyringen udfordrer traditionelle politiker- og administratorroller, hvordan politikere og administratorer i stat og kommuner håndterer denne udfordring, og hvordan deres håndtering påvirker mulighederne for at tilvejebringe en effektiv og demokratisk samfundsstyring.



Netværkssamfundet er over os. Det har en række konsekvenser for det politiske systems indretning og måde at fungere på og dermed også for det at være politiker og administrator. Den massive reformbølge, der i de senere år har skyllet ind over den offentlige sektor, kan ses som et centralt element i udviklingen af en ny form for styring, der kan sammenfattes i betegnelsen netværksstyring.



Nogle af de spørgsmål der i den forbindelse rejses og søges besvaret i bogens kapitler er: Hvad er politikernes demokratiske rolle i dag? Hvilken indflydelse har politikerne på indførelsen af en digital kommunal forvaltning? Hvordan har Finansministeriet opnået sin helt centrale rolle i det danske politiske system? Er centraladministrationens embedsmænd ved at udvikle sig til netværksadministratorer? Hvordan håndterer offentlige institutionsledere nye rollekrav?


Indholdsfortegnelse:



  • Forord
  • Kapitel 1. Indledning af Eva Sørensen
  • Kapitel 2. Netværksstyring af Eva Sørensen
  • Kapitel 3. Den politologiske rolleanalyse af Lotte Jensen & Eva Sørensen
  • Kapitel 4. På vej mod en ny demokratisk politikerrolle af Eva Sørensen
  • Kapitel 5. Digitale versioner - teknologien og politikerrollen af Birgit Jæger
  • Kapitel 6. Fra kontrol til metastyring - om udvikling af en organisationsrolle af Lotte Jensen
  • Kapitel 7. Rollekonflikter og rollehåndtering i Erhvervsministeriet af Birgitte Poulsen
  • Kapitel 8. Kommende ledere mellem profession og management af Karina Sehested
  • Kapitel 9. I kampens hede - rollehåndtering under forandring af Bodil Bjerg Nielsen
  • Kapitel 10. Roller der rykker af Birgit Jæger
  • Litteratur
  • Om forfatterne

Bogen er et bidrag til forskningsprojektet Roller der rykker: Politikere og administratorer mellem hierarki og netværk, hvor det overordnede spørgsmål er, hvordan udvikling af styreform og teknologi i den offentlige sektor påvirker administratorernes og politikernes rolle.

Følgende publikationer er en del af
forskningsprojektet:

Politikere og netværksdemokratiet


Kommuner på nettet


Den store koordinator


Roller der rykker


Nye tider, nye roller?





Gyldendals Lystfiskerhåndbog

Ny udgave af den mest omfattende bog om fiskeriet ved Danmarks fiskevande  flot illustreret og med udførlige beskrivelser af alle metoder og fiskearter. Bogen henvender sig såvel til den garvede lystfisker som begynderen.


Hvad der engang var en drøm

Lasse gik ud til floden for at hente vand, så han kunne børste tænder. Tandbørsten kørte på autopilot, da han drejede 45 grader rundt og kiggede nedad i dalen. Synet der mødte ham, vil han med garanti aldrig glemme. Omkring 50 meter fra ham stod en brun bjørn og kiggede på ham. Med en ryghøjde på cirka 1,5 meter var den et skræmmende og frygtindgydende syn. Dyret der stod foran ham kunne gøre det af med et menneske – hvis den ville – med et enkelt slag.

Lasse stod som forstenet og overvejede, hvad han skulle gøre. Skulle han gribe efter guidens riffel, som stod i teltet tre meter fra ham, eller skulle han løbe over i teltet tættere på bjørnen, hvor jeg lå og slumrede.

Lasse og bjørnen stod ansigt til ansigt i ti sekunder, inden den tog flugten og begyndte at løbe over mod den anden side af flodsengen. Lasse styrtede over til mit telt, hvor han flåede teltåbningen op. Stadig med tandbørsten i hånden sagde Lasse: »Der er en bjørn i vores lejr, lige herovre. Det er hunbjørnen fra i går.«
Med søvn i øjnene var jeg lynhurtigt tilstede og lysvågen.
»Hvor henne?« sagde jeg.
»40 meter fra teltet,« sagde han.
»Er den alene,« spurgte jeg.
»Ja, den er alene,« sagde Lasse.
»Hvordan fanden ved du så, at det er en hunbjørn?«
»Få fat i din fucking riffel og lad os komme af sted,« sagde jeg.


Jaget vildt - zip

"""Selvmordsbombere er lette at spotte. Der er alle mulige afslørende tegn. Først og fremmest er de nervøse. Per definition er de førstegangsselvmordere."" Således begynder denne nye roman af Lee Child med Jack Reacher i hovedrollen. Reacher sidder i NYs subway og sætter mentalt hak ud for 11 punkter på en 12-punkts liste, som israelerne har udarbejdet over de typiske tegn, selvmordsbombere udviser. Det tolvte punkt, at de altid er nybarberede, har Reacher valgt at se bort fra - personen, han sidder og holder øje med, mens han forsøger at lægge en strategi, er nemlig en kvinde. Alle de andre punkter passer. Reacher tager fejl. Kvinden har ikke tænkt sig at slå en masse mennesker ihjel, kun et par stykker, mænd der i den grad fortjener at dø, og bagefter - da det hele er overstået - ville Reacher brændende ønske, at han havde blandet sig langt udenom. LEE CHILD er englænder, men deler sin tid mellem New York og Frankrig. Han har med sit forfatterskab bevist, at det ikke kun er amerikanerne, der mestrer den actionprægede thrillergenre. Bøgerne om Jack Reacher går deres sejrsgang på både engelske og amerikanske bestsellerlister, og de er oversat til 36 forskellige sprog. Child betragtes i dag som en af verdens største thrillerforfattere. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler. Torsten er professionel indlæser. Han har i mange år indlæst romaner, noveller og digte for bl.a. Gyldendal. Han er kendt som speaker på store DR dokumentarprogrammer i tv."